Der sker meget med den bette disse dage, han er ikke helt så pylret mere om aftenen som han har været det sidste stykke tid hvilket er utrolig dejligt, han har fået god appetit igen, og spiser næsten alt, dog ikke så meget kød som vi gerne ville, men leverpostej er jo også godt.

Han kan godt lide kage, for han fik nappet en muffin Connie bagte i sidste uge, og spiste den helt selv, dvs, halvdelen lå rundt omkring på gulvet i hele huset :)

Han er begyndt at sige flere ting, også mere tydeligt, Moar, Hov, Se, Hej hej, ja og nej har han fuldt ud styr på. Vi ses bliver bedre og bedre, ellers pludre han lystigt løs omkring en masse vi ikke rigtigt forstår noget af :)

Spændt på hvad han siger til det når vi om ca 3 uger flytter i nyt hus, bliver spændende at komme igang med også.