Bedre sent end aldrig, men med 2 børn, en stor og en lille, så er det vist ved at være tid til igen at forsøge at holde vores side opdateret.

Derfor vil det VÆLTE ind med opdateringer, da jeg (Connie) vil forsøge at lave opdateringer til nogen forskellige begivenheder, også forsøge at samle op i en samlet til sidst..

Så nu kan alle være glade igen, og i Aas kan de nu følge med i lille Christians liv også )

Jeg forsøger at opdatere således at de kommer i rækkefølge og derfor er oprettelses datoen, en gammel dato men så passer den med begivenheden )

Ja ikke alt har jo været lutter lagkage i det lille hjem. 

Det startede ellers godt, da vi fandt ud af i august at jeg ventede vores 2. barn, hvilket jo betød at vores tur til Mallorca foregik uden alkohol for mit vedkommende, selvom det var svært at forklare mine forældre, men vi klare det..

Vi fortalte det da vi kom hjem og var sikre på at det gik… MEN det gik ikke, og egentlig var jeg personligt heller ikke på noget tidspunkt helt sikker på det…

Historien kort:

Jeg kommer til 13 ugers skanning, helt normalt, og der siger de at der må være regnet forkert for barnet var ikke mere end uge 11. Jeg var bare rimelig sikker på at vi havde regnet rigtig, men jeg kom igen 2 uger efter. Der er barnet også vokset men mine risikotal, som bliver udregnet der var for høje så de vil gerne lave en moderkage prøve på mig.

Den får jeg så tid til, og da jeg skal have den lavet, må de opgive for fordi min moderkage vender bagud.

Derfor vil de så gerne lave en fostervandsprøve. I starten af november kommer jeg så op og får lavet en fostervandsprøve, jeg så ikke hvad de gjorde for jeg så bare den utrolig store nål som de ville stikke i mig.

Men den 15. november kommer vi op og skal have svaret på fostervandsprøve. Men det var egentlig ikke nødvendig, for ved skanningen var barnet dødt.

Det vidste sig at fostervandet var meget mørkt og der var ikke ret meget af det, så det ville være et spørgsmål om tid før der skete noget. Der var ikke mongolisme eller andre kromosomfejl, men jeg har, formentlig, haft lussingesyge, det er i hvertfald det vi efterfølgende regnede med. Frederik og jeg var nemlig meget syge i løbet af oktober. Men hvorom alting er skal barnet jo ud. Vores 2. skønne dreng overlevede ikke.

Så 16. november bliver jeg indlagt med henblik på abort, ja og jeg skulle føde selv… men men men om det er levende eller døde børn så dur jeg bare ikke til det. så der gik 1½ døgn med lamme ben og underliv og en masse stikpiller..

men 17. november 2010 11.50 kom han ud. vi så ham ikke selv men han var på størrelse med 2 knyttede hænder.

en trist trist dag. men naturen og vorherre bestemte for os, der var intet vi kunne gøre.

Den følgende tid var naturligvis hård, men heldigvis havde vi vores skønne skønne Frederik. Som blev noget forkælet efterfølgende, men sådan var det….

Der sker meget med den bette disse dage, han er ikke helt så pylret mere om aftenen som han har været det sidste stykke tid hvilket er utrolig dejligt, han har fået god appetit igen, og spiser næsten alt, dog ikke så meget kød som vi gerne ville, men leverpostej er jo også godt.

Han kan godt lide kage, for han fik nappet en muffin Connie bagte i sidste uge, og spiste den helt selv, dvs, halvdelen lå rundt omkring på gulvet i hele huset

Han er begyndt at sige flere ting, også mere tydeligt, Moar, Hov, Se, Hej hej, ja og nej har han fuldt ud styr på. Vi ses bliver bedre og bedre, ellers pludre han lystigt løs omkring en masse vi ikke rigtigt forstår noget af

Spændt på hvad han siger til det når vi om ca 3 uger flytter i nyt hus, bliver spændende at komme igang med også.

Så er der lagt billeder op fra Jul og nytår. Se dem her.