Vandt Løvfalds Cup i Silkeborg

Jeg var i weekenden i Silkeborg for at spille Løvfalds Cup. Det er 9 pin stævne, som jeg tidligere har vundet i 2008.

Jeg fik lavet 851 i min første start, og så var det lige som det. Det holdte hele vejen, selvom min normale rival Pia Burkal var meget tæt på at slå mig i sidste start. Hun skulle sætte en double, men fik desværre for hende en split.

Der blev lavet et lille indslag af TV2 Østjylland, det kan ses ved at trykke her.

Nye billeder

Hej allesammen

Jeg har nu lagt nye billeder op på siden… det er lagt op af Frederiks 2 års fødselsdag som var en rigtig stor dag(e) hvor han fik en masse gode gaver, bla en nyt legehus der bliver brugt flittigt.

Derudover er der lidt billeder fra 1. gang han var til gymnastik, og billeder fra vores ferietur til Mallorca.

Frederik fylder 2 år snart

Så er det på fredag den bette Frederik fylder 2 år. Puha tiden er gået rigtig stærkt må man sige siden han blev født. Han er en rigtig dejlig dreng med masser af energi, og han snakker bedre og bedre for hver dag der går.

Spændt på hvad han siger til alle fødselsdagsgaverne han sikkert bliver overdynget med de næste dage.

Vi glæder os alle til at se jer.

Tur til Oslo

Sidst torsdag gik turen mod Oslo med færge fra Frederikshavn op igennem Oslo fjorden, hvor vi skule tilbringe et par dage i hytte tæt på Frederikstad. Med på turen var hele familien Helboe Sejling, samt mine forældre Jan og Lene, og min søster Rina.

Vi havde lejet en nyere hytte hvor der var plads til os alle. Den var super lækker, med fladskærm TV, boblebad, sauna, opvaskemaskine og det hele, endda til en fornuftigpris.

Vi tog til Oslo om fredagen hvor vi tilbragte hele dagen med at gå på sightseeing, spise noget godt mad, og shoppe lidt. Connie, Frederik og jegselv var også på besøg hos Connies aupair familie hvor hun var i 2003. Det var sjovt at møde dem igen, der sker meget på 7 år.

Lørdag var vi i Norwegian Outlet, som lige var åbnet dagen før, rigtig fedt sted, ikke sindsygt bililigt, men ok priser. Senere tog Jan, Lene og Rina til Frederikstad hvor vi tog tilbage til hytten med Frederik så han kunne få sovet lidt.

Søndag gik turen hjemad igen, denne gang over Göteborg.

Jubii jeg er videre

Jeg spillede lidt ekstra starter til BAI de sidste par dage. En start torsdag aften samt 2 stk fredag, kl 9 og kl 13. I den kl 13 fandt jeg endelig ud af hvad der skulle gøres, og jeg lavede 1374 kegler, som pt er nok til at ligge nr 21 på, med 3 starter igen. Håber den holder til top 24, så jeg springer 1. step over i finalerne på søndag.

Håber jeg kan spille mig i top 12, så er der lidt bonus til sommerferien :)

BAI 2010

Så har jeg fået overstået de første 2 starter til dette års BAI 2010 som nu i stedet for Brunswick Aalborg International hedder Bowltech Aalborg International.

Olieringerne i år på 38 og 42 fod, altså en medium kort og en medium lang som de kalder dem.

Den “korte” skruer en del, og man skal passe på med at få den for langt ud da det er helt fladt på de yderste 7 lister.

Den “lange” spiller som en 42 fod normalt ville gøre.

Jeg har startet omkring liste 15 på dem begge, dog med forskellige kugler. Det har virket ok. Mine starter har været 1236 og 1177, laveste serie på 170 og højeste på 236. Har lidt problemer med at få strikesene til at hænge godtnok sammen til at tælle godt for at få de høje serier. 195-210 er for lidt i dette selskab.

Jeg har 2 starter på fredag, en allerede fra morgenen af hvor der pt kun er 8 tilmeldte. Så håber det kan holde sig lidt mere frisk der i stedet for at blive spillet hul i midten efter 3 serier.

BK Skive klar til slutspillet

Efter sidste afsluttende runde i dette års danmarksmesterskab for 6 mandshold, er min klub BK Skive klar til slutspillet i Holstebro om 14 dage. De 4 bedste hold gik videre, og BK Skive er videre som nr 1.

Nr 2 blev Sporvejene fra København, nr 3 Aalborg Bowling Team som havde en fantastisk slutspurt de sidste 4 runder, de var faktisk efter de første runder tæt på at rykke ud, men kom flot igen. Nr 4 blev BK Viking.

Slutspillet spilles over 2 dage, hvor vi skal spille på kort olie lørdag og lang olie søndag, 2 kampe mod hvert hold. Det hold der har flest point til sidst vinder :)

Personligt i weekenden spillede jeg lidt skiftende, men fik alligevel hævet et snit tæt på de 200 hjem samlet over alle 14 serier.

Så er vi i gang med huset

Så kom dagen hvor vi overtog vores nye hus og fik gang i renoveringen så det kan komme til at se ud som vi gerne vil have det til. Første projekt var nedrivning af det gamle køkken, samt at få malet lister og lofter. Køkkenet kom ned i dag og malingen fortsætter de næste par dage.

Opdateret med nye billeder.

Frederik er syg :(

Øv bøv for en weekend..

Frederik blev hentet i dagplejen i fredags fordi han kastede op. Det gjorde han så også resten af fredagen og det kostede så 8 sæt tøj frem til midnat..

Lørdag gik det bedre, kastede en lille smule op til middag men ellers ikke noget, til gengæld begyndte vi nu med den anden ende.. HOLD kæft knægten har tynd mave. Det løber bare ud af ham, han har dog selv lært at sige “puha” så tager han os i hånden og så skal vi have en anden ble på.

Vi har fået hjælp af naboen til at tørrer tøj i tørretumleren for vi kan slet ikke følge med. Vi skifter jo fra inderst til yderst hver gang..

Har været ved læge med ham idag, men der er ikke så meget at gøre, vi skal bare sørger for at han får nok at drikke…

Så det gør vi jo…

Frederik i udvikling

Der sker meget med den bette disse dage, han er ikke helt så pylret mere om aftenen som han har været det sidste stykke tid hvilket er utrolig dejligt, han har fået god appetit igen, og spiser næsten alt, dog ikke så meget kød som vi gerne ville, men leverpostej er jo også godt.

Han kan godt lide kage, for han fik nappet en muffin Connie bagte i sidste uge, og spiste den helt selv, dvs, halvdelen lå rundt omkring på gulvet i hele huset :)

Han er begyndt at sige flere ting, også mere tydeligt, Moar, Hov, Se, Hej hej, ja og nej har han fuldt ud styr på. Vi ses bliver bedre og bedre, ellers pludre han lystigt løs omkring en masse vi ikke rigtigt forstår noget af :)

Spændt på hvad han siger til det når vi om ca 3 uger flytter i nyt hus, bliver spændende at komme igang med også.